UpDowntown
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.



 
SøgSøg  ForumforsideForumforside  Nyeste billederNyeste billeder  TilmeldTilmeld  Log indLog ind  

 

 Reglement & vigtig viden

Go down 
ForfatterBesked
DangerZone
Admin
DangerZone


Posts : 20

Reglement & vigtig viden Empty
IndlægEmne: Reglement & vigtig viden   Reglement & vigtig viden Icon_minitimeSøn Apr 20, 2014 9:03 am

Velkommen til UpDowntown. Jeg er sikker på at du har en masse spørgsmål, og jeg håber bestemt at vores reglement kan give dig en idé om hvordan vi håber du vil forholde dig på siden. Men nok snak! Lad os komme til sagen!

OPRETTELSE

  1. Opret din bruger med din karakters fornavn og efternavn. Ingen titler, thank you very much. Kældenavne er tilladt så længe de skrives således: John "The Gun" Smith.
  2. Hvis du er i tvivl om hvilket arbejde din karakter skal have, så kig på joblisten. Vi kan ikke alle være agenter - husk at spillet vil centreres om firmaet og ikke kun om missionerne.
  3. Du må oprette så mange karakterer du vil. 
  4. Du skal under "Hemmeligheden"-feltet på din profil, svare på hvad der siges i denne video.
  5. Det kræves, at du har humor for at spille på dette board. Hvis du er for seriøs, vil du meget hurtigt finde spillet "bizart" og tosset, og det er derfor vigtigt at du på forhånd ved hvad du går ind til. 
  6. Du skriver din karakterprofil på din bruger. Så når din bruger er oprettet, gå ind under "profil" og ret løs på "information"-tabben.
  7. Tjek vores faceclaim-liste.
  8. Når du har oprettet bruger og karakter, kan du gå ind under grupper og tilmelde dig den brugergruppe du passer ind i. Derefter kan du bare gå amok med at tråde.


SPIL

  1. Skriv i 3. person datid eller nutid. Du bestemmer selv om du vil skrive tanker med kursiv eller stjerner. 
  2. Vi ser helst, at folk skriver 100 ord eller mere. Det er dog ikke påkrævet.
  3. Din karakter kan godt dø, men det er muligt at blive skudt op til flere gange og stadig overleve. Der står dygtige læger til rådighed, og derfor kan du reddes fra de fleste situationer. 
  4. Admin kan kontakte dig efter en mission og fortælle dig, hvis dine skader koster dig noget særligt (som fx bevægelighed, en arm, et ben, eller i værste tilfælde dit liv). 
  5. Karakterer kan være sexistiske, homofobe, racistiske og meget lignende. Men lad være med at tage deres opførsel ud af spillet - opfør dig pænt overfor dine medspillere. Og lad være med at tage spillet personligt.
  6. Er du i tvivl om noget mht til jobs eller sidens spil, så læs vores FAQ. Det anbefales virkelig!


BILLEDER

  1. Du må bruge alle billeder du ønsker, så længe de ikke er pornografiske eller på andre måder stødende. 
  2. Hvis du bruger et signaturbillede eller et billede på din profil, så må de *ikke* strække siden. Store billeder vil blive fjernet uden varsel.


PROFIL

  1. Du finder som sagt din karakterprofil under din brugerprofil. Du kan indsætte billeder, musik og diverse BB-koder. HTML virker ikke i profilerne, så lad være med at lege med det.
  2. Vi ser helst at du udfylder alle felter i profilen. 
  3. Der er en logisk grænse for, hvor mange våben din karakter kan gå rundt med. Det er desuden unaturligt hvis dit foretrukne våben er en katane og kastestjerner - vær realistisk. Hvad ville James Bond bruge?


Sidst rettet af DangerZone Man Apr 21, 2014 9:46 am, rettet i alt 6 gange
Tilbage til toppen Go down
https://updowntown.danskforum.net
 
Reglement & vigtig viden
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Forumtilladelser:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
UpDowntown :: Information ::  -
Gå til: